Bag rokoko slottet Gavnø står Gavnø Fonden, der blev oprettet i 1961. Formålet er først og fremmest bevare slottets kulturhistoriske vidnesbyrd om perioden fra klostertiden til lensafløsningen. Ved at drive et slot med forskellige oplevelser som klatrepark, Nordeuropas største private malerisamling og Danmarks største veteranbilshow, kan besøgende opleve det historiske sted, mens en del af indtægterne går til at vedligeholde slottet, parken og samlingerne. Gavnø Slot har mange events i løbet af året, der er et besøg værd.