Fruentimmerture afvikler underholdende guidede ture rundt i Københavns hemmelighedsfulde gader og stræder. Her kommer fortællingerne under huden, bag facaderne og ind i hjertet, krydret med oplevelser fra gaden og sladder fra gården. Jeres guide er storyteller og kulturformidler Dorte Persson, der med sin store passion for Københavns historie har skabt Fruentimmerture. Fruentimmerture er også medlem af Københavns Byvandrerlaug.