Hvad skal der ske
Det ligner jo egentlig en helt almindelig baggård. Der er bare lige det twist, at bag døren der – ja, den derovre – der ligger en af byens bedste barer. Kom med ind bag baren på Gedulgt og slip jeres indre bartender løs. På et cocktailkursus hos Gedulgt får I ikke blot chancen for at stille alle jeres spørgsmål om cocktails, men I lærer også fundamentale teknikker når det kommer til at mikse og shake cocktails. I skiftes til at træde ind bag baren i hold, hvor en erfaren bartender fra Gedulgt står klar til at vejlede jer. I kommer bag baren af to omgange og mellem runderne er der god tid til at nyde de cocktails I har kreeret, mens de øvrige hold er bag baren. Der er både mulighed for at lave klassiske cocktails samt en række af Gedulgt’s signatur cocktails som har været med til at skabe succesen, som cocktailbaren har i dag. Hvem vil du invitere med bag baren?
Gedulgt gør opmærksom på at nogle af ingredienserne er mixet på forhånd da Gedulgt ønsker at fokus skal være på at lære teknikkerne ved brugen af barudstyret, samt at få tips og tricks fra bartenderne. På den måde kommer der mere kvalitetstid bag baren, og I får lov at arbejde på præcis den måde som det gør sig gældende for bartenderne når de selv giver den gas bag baren i weekenden på Gedulgt.