Mød Sort Sol
Naturoplevelser i Nationalpark Vadehavet
Tag med Sort Safari ud i marsken og oplev landets største stæreflokke samle sig over Vadehavet. Her får du fortællingen om det unikke naturfænomen Sort Sol og ser stærene danne deres karakteristiske formationer på himlen, mens naturvejlederne guider dig gennem marskens landskab og dyreliv.
Her får du muligheden for at gå på opdagelse i landskabet og lære om stærenes adfærd og de naturlige instinkter, der trækker tusindvis af fugle til netop dette område hvert år.
For at få den fulde oplevelse af Vadehavet kan du vælge mellem flere forskellige safari-ture. Du kan tage med på sælsafari, eller selv prøve kræfter med naturens råvarer på en østerssafari, som kan afsluttes med østersgourmet for en komplet smagsoplevelse.


Om Sort Safari
Når du vælger en oplevelse hos Sort Safari, vælger du de absolutte specialister inden for dansk naturformidling. Det var nemlig her, man oprindeligt skabte og navngav konceptet Sort Sol, som de fleste kender i dag, og med over 15 års erfaring sikrer de natur- og kulturoplevelser, hvor passion og professionalisme går hånd i hånd
Sort Safari er bygget på overbevisningen om, at naturen gør os til gladere mennesker, og med base i Tønder har teamet et indgående kendskab til alle marskens hemmeligheder. Det er her, de tager imod gæster og udvikler de ture, der gør Nationalpark Vadehavet tilgængelig for alle, der har lyst til at opleve den vilde natur tæt på.
På besøg hos Sort Safari
I 2023 lagde Truestory vejen forbi Syddanmark for at opleve Sort Sol, og det gav os et spændende indblik i et af landets vildeste naturfænomener. Vi fulgte stærenes bevægelser over marsken, mens guiden delte ud af sin store viden om fuglelivet og områdets særlige natur.
Det var tydeligt, at vores guide kendte marsken ud og ind og vidste præcis, hvor vi skulle placere os for at finde det bedste spot til dagens stæreovernatning. Formidlingen var professionel, men blev leveret helt nede på jorden med gode historier, der fik smilet frem hos os alle. Der var fuldstændig styr på alle de små detaljer, som gjorde turen til noget helt særligt.





