Gasbrænderen suser oppe under den store ballonkuppel og vinden får kurven til at svinge et øjeblik. Ikke så meget, at det bliver ubehageligt men lige akkurat nok til, at du mærker, at du rent faktisk svæver.

Der går et sug igennem maven på de fleste, når de flyver i en luftballon, og det er ikke spor mærkeligt. Der er nemlig noget næsten magisk ved at stige til vejrs i en kurv, der bliver båret af en stor ballon, og følelsen af at svæve over landet som en anden opdagelsesrejsende den hænger ikke kun i tøjet, når du lander igen. Den sætter sig også fast under huden på ballonfareren.

Vil du prøve ballonflyvning i Silkeborg?

Tag på ballonflyvning

 

Hvad kan jeg se under min ballonflyvning i Silkeborg?

I denne video kan du se, hvordan en tur i luftballon over Silkeborg kan se ud. 

Det er én ting, du hører igen og igen, når du læser om ballonflyvning og hører folk fortælle om deres tur: udsigten! Den overrumpler de fleste, som straks efter landing tænker: hvornår kan jeg prøve det igen?

Silkeborg er et meget populært sted at stige om bord i en luftballon, for her ligger naturen og byen tæt på hinanden, så du både oplever de store, øde strækninger og de hektiske veje, der snor sig mellem hinanden på den samme tur. Skal du prøve en ballonflyvning i Silkeborg, er der nogle highlights på turen, som du kan holde øje med, når du stiger til vejrs.

3 ting du kan se i byen

1. Silkeborgmotorvejen

Silkeborgmotorvejen snor sig som en sort slange gennem landskabet og strækker sig fra Silkeborg mod Funder, Låsby og Skanderborg. Bilerne krydser ind og ud mellem hinanden, og fra luften er det nemt at overskue det forgrenede netværk af små veje, der leder frem og tilbage fra motorvejen.

2. Papirfabrikken

Papirfabrikken var med til at sætte gang i byudviklingen i Silkeborg, da den blev indviet i midten af 1800-tallet. I dag produceres der ikke længere papir på Papirfabrikken, der lukkede i 2000, men i stedet rummer bygningerne blandt andet Radisson BLU-hotellet, et musikhus og et teater.

3. Stadion

Stadion er nemt at spotte fra luften og spilles der kamp, kan du sikkert høre brølet fra de mange tilskuere, når Silkeborgs fodboldhold laver et succesfuldt målskud.

Udsigten fra en luftballon overgår nogle gange fantasien.

3 ting du kan se i naturen

1. Silkeborgsøerne

Silkeborgsøerne ligger som store blå pletter midt i den grønne natur, men egentlig er det helt forkert at omtale dem som Silkeborgsøerne, for hver sø har faktisk sit eget navn. Borresø og Julsø er navnet på de store søer men også Avnsø og Slåensø, der er en del mindre, regnes for separate søer.

2. Hjejlen

Hjejlen sejler fra Silkeborg til Himmelbjerget, og har du aldrig hørt om Hjejlen før, vil du nok tænke, hvad er der så specielt ved den? Jo, det særlige ved Hjejlen er nemlig, at det er en original, kulfyret hjuldamper, som stadig sejler – og det er endda verdens ældste!

3. Skovene

Skovene omkring Silkeborg er det største skovområde i Danmark, så du kommer uden tvivl til at spotte dem, når du prøver ballonflyvning i Silkeborg. Skovene omgrænser Silkeborgsøerne, og det er næsten for idyllisk at svære hen over det vekslende blå og grønne landskab.

Billeder fra en ballonflyvning er flotte. Næsten alt for flotte. Men det er der faktisk en grund til. Du kan nemlig ikke prøve ballonflyvning, hvis vejret er dårligt, så derfor bliver der altid fløjet under rolige vejrforhold, hvor solen kigger frem. Der er altså ikke billedmanipulering bag de billeder, du ser, når du kigger på billederne fra en oplevelse med ballonflyvning – det ser faktisk sådan ud i virkeligheden!

Nogle af dem, der har købt en ballonflyvning gennem Truestory, har sendt os de billeder, de tog, da de prøvede ballonflyvning. Dem kan du se herunder, for de er nemlig så flotte, at vi vil dele dem med dig.

 

Ballonflyvning som gave? - Hør Jørgens historie

Der er (næsten) ingen tvivl om, at den, du giver gaven til, vil blive virkelig glad. Det gjorde ballongreven Jørgen i hvert fald, da han fik en ballonflyvning over Silkeborg i 80 års fødselsdagsgave. Jørgen var blevet træt af at få sokker til jul og fødselsdag, så da han blev 80 år, havde han kun ét ønske på ønskesedlen: en tur i luftballon. Det fik han så! Du kan høre hele historien om, hvordan Jørgen blevet kåret til ballongreve af Silkeborg lige her.

Du kan finde alle vores ballonoplevelser lige her. Rigtig god flyvetur! Det bliver en kæmpe oplevelse, hvad enten det bliver din første tur i en luftballon eller det er tur nummer 117.

 
 

Andre anbefaler ballonflyvning

Sanne L.
22. aug. 2022
Det var en kæmpe oplevelse, som jeg sent vil glemme. Vejret var fantastisk og sigtbarheden ligeså. Selvom jeg havde sommerfugle i maven, faldt de hurtigt til ro, da man kunne mærke at skipper haver stor erfaring og vidste hvad han gjorde. Jeg kan absolut give mine varmeste anbefalinger, hvis man ønsker en oplevelse for livet.
Charlotte S.
18. aug. 2022
Det var bare enestående og jeg kan kun anbefale det. Personalet var meget søde og professionelle. Uforglemmelig oplevelse.
Claus L.
4. jul. 2022
Helt igennem en vellykket oplevelse skipperne var meget gode til at fortælle hvad der skulle ske, og til at besvare spørgsmål
 
 

Julefrokost i Odense

Læsetid: 4 min.

Julefrokost i København

Læsetid: 4 min.

Julefrokost i Aarhus

Læsetid: 6 min.