Copenhagen Air Experience
i København
Drømmer du om at flyve og mærke suset af frit fald? Hos Copenhagen Air Experience kan du prøve at flyve i en vindtunnel og opleve følelsen af vægtløshed.
Her kan både nybegyndere og nysgerrige få et adrenalinkick, som giver en oplevelse ud over det sædvanlige. Instruktørerne vil guide dig hele vejen, så du trygt kan udforske flyvekammeret og mærke luftstrømmen.
På besøg hos Copenhagen Air Experience
I 2024 besøgte vores Brand Team Copenhagen Air Experience. Selvom tanken om frit fald var nervepirrende, blev vi mødt af den største ro og professionalisme. Med en certificeret instruktør ved vores side blev vi løftet ind i vindtunnelen, og så tog det fart!
Vi oplevede det vildeste sus, og det er den tryggeste måde at opleve det frie fald på. Det var magisk at opleve kroppen blive båret af luften. Det kan godt siges, at vi fik et adrenalinkick og en følelse af vægtløshed og ren glæde, som vi sent vil glemme. Vi forlod Copenhagen Air Experience med et smil og stor respekt for det professionelle arbejde, de udfører.
Om Copenhagen Air Experience
Copenhagen Air Experience er en danskejet og familiedrevet virksomhed, som blev etableret i 2011, og har siden da været den første og eneste vindtunnel i Danmark. Her har alle mulighed for at flyve og mærke det frie fald, som faldskærmsspringere oplever, når de hopper ud af fly.
Uanset om du er nybegynder eller professionel, tror Copenhagen Air Experience på at give dig den bedst mulige oplevelse. Med erfarne og certificerede instruktører ved din side kan du trygt give dig hen til adrenalinsuset, som bliver siddende i kroppen længe efter, at du har været i luften.