Drømmer du om en nat tæt på naturen – uden at gå på kompromis med komforten? Hos Marsk Camp i hjertet af Nationalpark Vadehavet venter en glampingoplevelse ud over det sædvanlige. Her får I ikke bare udsigt til UNESCO-fredet natur, men også adgang til spektakulære oplevelser som østerssafari og Sort Sol.

 

Om Marsk Camp

Marsk Camp er en moderne og naturnær destination beliggende i Skærbæk, lige ved kanten af Nationalpark Vadehavet – et område på UNESCOs verdensarvsliste. Campen har 12 glampingtelte, som kombinerer hotelkomfort med naturoplevelser. Et af højdepunkterne er Marsktårnet, et 25 meter højt udsigtstårn designet af Bjarke Ingels Group, der giver en spektakulær panoramaudsigt over marsklandskabet. Gæster kan nyde lokale retter i restaurant Marsk og deltage i guidede ture som østerssafari og Sort Sol i området. Faciliteterne inkluderer legepladser og minigolf så Marsk Camp ideel for både familier og naturelskere.

 
 

På besøg hos Marsk Camp

I sommeren 2023 var Line og X et smut forbi Marsk Camp. De fortæller følgende:

Da vi besøgte Marsk Camp, oplevede vi, hvor skønt det er at overnatte i glampingtelt – tæt på naturen og hvor vi havde alt hvad vi skulle bruge og mere til. Teltet var udstyret med en rigtig seng, køleskab og en privat terrasse med havemøbler, hvor vi kunne nyde udelivet i fulde drag. Om aftenen tændte vi op for grillen ved vores telt, men der var også mulighed for at spise i den hyggelige restaurant. Næste morgen blev vi forkælet med morgenmad i de idyllisk omgivelser og udsigt til det smukke marsklandskab. Placeringen midt i Nationalpark Vadehavet gav os mulighed for både smukke gåture i området og en tur op i det imponerende Marsktårn – en skøn naturoplevelse, vi sent glemmer.

 
 

Mød flere af vores værter...

Mød Jens fra Maxitours

Læsetid: 3 min.

Mød Boathouses

Læsetid: 4 min.

Mød Mulle fra Kattholt

Læsetid: 4 min.