Mød Boathouses
i Vinderup
Trænger du til en pause fra hverdagen eller prøve en noget helt nyt? Hos Boathouses kan du falde i søvn til lyden bølger og vågne op til en smuk udsigt over vandet.
De flydende huse er det perfekte sted at slappe af og nyde naturen, hvor komfort og hygge går hånd i hånd med enkelthed og ro.
På besøg hos Boathouses
I 2024 besøgte Line, vores Brand Director, Boathouses sammen med sin veninde. Sådan beskriver de deres oplevelse:
“Vi ankom til solskinsvejr og duften af saltvand – dansk sommer fra sin fineste side. Da vi trådte ombord på det flydende hus, kunne vi mærke en helt unik stemning – noget, som bådejere helt sikkert kan relatere til, den frihed og ro, man føler, når man er på vandet.
Der er noget helt specielt ved at sove ved og på havet – det er en oplevelse, der ikke kan sammenlignes med nogen anden form for overnatning. Vi var heldige med vejret, så vi nød solen på terrassen og hoppede i vandet flere gange. Det var virkelig en oplevelse ud over det sædvanlige og den helt perfekte venindetur.”
Om Boathouses
Jesper Larsen er manden bag Boathouses og kom med ideen for at give flere mulighed for at opleve det magiske ved at sove på vandet – en perfekt naturoplevelse med et lille luksus-twist.
Der er i alt 6 boathouses med hver sin lille terrasse som du direkte kan tage et dyp fra, tage en slapper på solsengene eller bare nyde de smukke omgivelser.