Firmaarrangementer I aldrig glemmer
Hos Truestory har vi stor erfaring med at skabe firmaarrangementer, der trækker medarbejderne væk fra kontorstolen og ud på oplevelser, som skaber smil, nye samarbejdsmuligheder og styrker fællesskabet.
Her på siden finder I svar på de spørgsmål, der ofte dukker op, når planlægningen af et firmaarrangement går i gang. Vi har også samlet masser af idéer, så I er godt klædt på til at brainstorme og finde det perfekte arrangement.
Kontakt os endelig, hvis I har spørgsmål!
Populære idéer til firmaarrangementer
Med over 700 oplevelser i hele Danmark kan vi garantere, at der er en oplevelse, der passer perfekt til jeres næste firmaarrangement – uanset hvor det skal afholdes og hvilke ønsker I har. Vores udvalg spænder bredt. Så uanset om I er et lille eller stort team, er mest til teambuilding eller et kreativt kursus, har vi et godt udvalg klar til jer.
For at gøre det nemt for jer, har vi opdelt oplevelserne efter geografisk placering. På den måde kan I hurtigt finde den oplevelse, der passer til både lokationen og jeres team.
Se alle oplevelser med mulighed for privat firmaarrangement her.
Find et firmaarrangement i København
Find et firmaarrangement i Aarhus
Find et firmaarrangement i Odense
Find et firmaarrangement i Aalborg
Er I over 6 personer?
Er I interesserede i, at afholde jeres eget private firmaarrangement? Så har vi den perfekte løsning til jer! Hvis I er en gruppe på mere end 6 personer, kan vi tilbyde at I kan få lov til at opleve oplevelsen uden, at der er andre end jer til stede.
Herunder finder I en liste med 5 af vores mest populære oplevelser, hvor I kan få jeres eget private firmaarrangement. Hvis det lyder som noget for jer, kan I udfylde denne formular.
Spørgsmål & svar
I udgangspunktet kan I sagtens komme ud på en oplevelse, for de fleste af vores samarbejdspartnere kan uden problemer tilbyde en god oplevelse på engelsk. Vi beder om, at I ved booking oplyser, om oplevelsen skal foregå på engelsk, så vi kan sikre, at alle får en god oplevelse.
Vi vil gerne hjælpe med at arrangere en oplevelse for jer på den eller de dage, der passer ind i jeres kalender. Der kan dog være undtagelser for, hvornår I kan komme afsted, når alle ender skal mødes, men I kan altid kontakte os, hvis I har ønsker om, at jeres firmaarrangement skal foregå på en særlig dato, for så finder vi en løsning.
Ingen af vores oplevelser er ens, og derfor varierer de også tidsmæssigt. Nogle oplevelser tager lige omkring 1 time, det kan fx være smagninger, men vi har også oplevelser, som varer en hel dag eller mere, hvis I vil have et firmaarrangement med overnatning. Andre oplevelser varer et par timer eller en halv dag, men det afhænger meget af, hvilken oplevelse, I vil prøve.
Under hver oplevelse kan I læse, hvor lang tid den varer.
Det er meget forskelligt, hvor mange I kan være på en oplevelse, for det afhænger af oplevelsen. Der er jo forskel på, om I booker én helikopter eller skal af sted på en guidet tur. Vi vil altid gerne hjælpe jer med at finde den oplevelse, der passer bedst til jeres gruppestørrelse, temperament og behov, så I får et godt firmaarrangement.
Når det kommer til betaling, er der mange muligheder. Der kan betales med faktura, EAN-nummer eller via online betalingslink. Vi vil altid gerne hjælpe med at sende kvitteringer til regnskabet eller imødekomme særlige ønsker, fx i forhold til rekvisitionsnummer, hvis I sidder inde med sådan nogle.
Jeres booking er i udgangspunktet bindende med et minimumsantal deltagere. Får I behov for at aflyse en oplevelse, tager vi selvfølgelig en dialog med vores samarbejdspartner, som skal afholde oplevelsen, for at høre om forskellige muligheder og forsøge at finde en løsning. Typisk aftaler vi 14 dage før, hvor mange I deltager på dagen for oplevelsen, og herfra er jeres deltagerantal endeligt bindende.
Der er jo desværre ingen, der kan gardere sig mod vejrgudernes vilje, men i langt de fleste tilfælde har det ikke nogen betydning for jeres firmaarrangement. Der er dog nogle oplevelser, som bliver aflyst, hvis det vurderes, at vejret gør det umuligt at gennemføre en oplevelse. Ballonflyvning i voldsom blæst eller bridgewalking i tordenvejr er bare ikke gode kombinationer. Derfor forbeholder vi os retten til at aflyse en oplevelse, hvis det vurderes, at jeres sikkerhed sættes over styr.
Hvis vi desværre bliver nødt til at aflyse på grund af vejrforholdene, vil vores samarbejdspartner, der afholder jeres oplevelse, hjælpe med at fastsætte en ny dato for oplevelsen. Vi bestræber os på at aflyse i god tid, så I kan nå at finde en anden oplevelse og stadig afholde jeres firmaarrangement.
Nogle af vores oplevelser har restriktioner i forhold til højde, vægt, alder og fysik. Fx kan gravide eller folk med dårlig ryg ikke deltage i RIB-sejlads, men vi sørger altid for at guide jer, så der ikke opstår situationer, hvor en medarbejder ikke kan deltage i oplevelsen. Under hver oplevelse kan I også læse, om der er nogle forhold, I skal være særligt opmærksomme på, før I booker en oplevelse.
Hos Truestory har vi ingen fast regel for, hvor tidligt I skal booke jeres oplevelse. Men jo før, jo bedre! Så er der større chance for, at I kan få præcis den oplevelse og dato, I ønsker. Vi gør altid vores bedste for at, I kommer afsted på jeres ønskede oplevelse.