Studentermedhjælper

til grafisk og kreativt arbejde

Truestory hjælper tusindvis af mennesker afsted på fede oplevelser. Jo flere, der får gode oplevelser, desto større en succes er vi som virksomhed.

Med støt voksende markedsandele i Danmark, Norge og Sverige har vi udsigt til en fremtid fyldt med spændende udfordringer og muligheder. Vores forretning består af dygtige og stærkt dedikerede mennesker, der arbejder for at gøre vores platform til en europæisk skalerbar og markedsvindende oplevelsesplatform.

Er vi mon det rigtige match?

Vi leder lige nu efter en studentermedhjælper, der skal være en del af vores kreative team i marketing-afdelingen. 

Dit primære arbejdsområde bliver redigering af billed- og videomateriale samt grafisk arbejde med kampagnemateriale. Du vil sammen med vores Creative Lead blive en del af vores produktion af visuelt materiale til vores tre markeder i Danmark, Norge og Sverige.

Det er ikke vigtigt for os, at du går på en relevant uddannelse. Hvis du er selvlært, er det også fint. Det vigtigste er, at du har et øje for det visuelle og elsker at nørde detaljer. Vi ved, at det langt fra er alle, der har erfaring med både grafisk arbejde og redigering af både billeder og video. Har du kun erfaring med en eller to af disciplinerne, så skal du se stillingen som en mulighed for at lære de andre discipliner. Vi skal nok hjælpe dig på vej.

Det er ikke så vigtigt, hvilke programmer du har erfaring med i forvejen. Vi bruger i stor stil Figma, så hvis du har erfaring med det, er det et plus, men ellers lærer du det hurtigt. Til videoredigering har vi ingen præferencer, så du vælger selv dit tool.

Som studentermedhjælper vil dine opgaver bestå af:
  • Redigering af billeder og video til vores platforme og marketingkanaler.
  • Produktion af kampagnemateriale til en lang række marketingkanaler, for eksempel sociale medier, web og print.
Derfor skal du gerne…
  • Have mulighed for at arbejde 10-20 timer ugentligt. Som minimum 1 af dagene på kontoret, ellers vil der være mulighed for remote arbejde.
  • Have lyst til at lære og samle erfaring til et fremtidigt job inden for området.
  • Bo i Aarhus eller omegn.
  • Have 1-2 år tilbage af din uddannelse.
Vi leder efter dig, hvis du er:
  • Selvstændig, handlekraftig og trives med at påtage dig opgaver.
  • Ansvarlig og kvalitetsbevidst i udførelsen af opgaver.
  • Villig til, med ydmyghed og engagement, at indgå i et team, hvor alle led er vigtige, og hvor vi samarbejder om at løse de fælles mål.
  • Har lysten til hele tiden at blive bedre sammen med resten af teamet.
 

Fakta om stillingen

  • 10-20 timer ugentligt.

  • Base fra vores kontor i Aarhus S (Højbjerg).

  • En stilling hvor der tilbydes høj frihed og fleksibilitet, med tilsvarende krav om ansvarlighed og proaktivitet.

  • Løn efter kvalifikationer.

  • Vi har brug for din hjælp og indkalder derfor løbende til samtaler, så ansøg hellere i dag end i morgen.

 

Er det dig, vi søger?

Send os en mail og fortæl mere om dig selv. Hvilke stillinger har du arbejdet i, og hvor vil du gerne hen med din karriere?

Hvis vi vælger at invitere dig til samtale, vil du modtage en test, hvis besvarelse du skal gennemgå til den første samtale.

Ansøgning sendes til  [email protected] — skriv “Kreativ studentermedhjælper” i emnefeltet.il ansøgningen må du meget gerne sende eksempler på materiale, du har produceret. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Morten Kusk via mailen [email protected] eller direkte på LinkedIn.

Vi glæder os til at høre fra dig.