Hvad skal der ske
Kom med til fribagning i Kornets Hus. Her har madentusiasterne forberedt en stor portion dej, hvor kun fantasien sætter grænserne for det endelige bagværk. Om du vil lave kanelsnurrer, krydrede fletbrød eller boller formede som dyr, er helt op til dig. Når du er færdig i bageværkstedet, kan du gå på opdagelse i Kornets Hus, hvor der er masse forskellige udstillinger og aktiviteter for hele familien. God fornøjelse!